Siden virker kun i landscape mode

Tro mod sig selv

Lørdag, 22. oktober 2016 - 22:18 4 kommentarer

“Vi er os selv nærmest”. “Du skal elske dig selv, for at andre i sandhed kan elske dig”. “Vær som du er, og hvis andre ikke kan acceptere dig eller anerkende dig, så er de alligevel ikke værd at have i dit liv”….
Der er utrolig mange livs sætninger og ordsprog, som fortæller os og beskriver, at vi skal passe på os selv først og fremmest, da det er vores eget liv og vi blandt andet bør nyde det mens vi er her. Det er jeg da enig i. 
Jeg oplever også, at det oftest er nemmere sagt end gjort. Det kan være svært at elske sig selv og se de sande værdier, som vi hver især besidder. Nogle gange kræver det, at andre ser noget fantastisk i os, fastholder det syn på os, og stille og roligt vil det syn måske vokse på os selv ligeledes. Ikke misforstå mig - det er utrolig vigtigt at vi er åbne og ærlige overfor os selv, står ved vores meninger og ret, men livet handler vel heller ikke om at tromle andre ned. Måske bør vi huske, at stoppe op engang imellem og huske, at andre menneskers syn på tingene er deres sandhed, det de tror på. 
Ved hjælp af klarsyn, samtale og positiv fremtræden overfor andre, så kan vi måske nå en enighed, hvor vi hver især kan blive klogere på både eget og andres syn. Er sommetider nervøs for, at vi bliver så fokuseret på egne behov, vores individualistiske mål, behov og meninger, at vi glemmer det kræver en fællesskabs holdning og følelse, at leve i harmoni med andre, og skabe et fungerende samfund.
Det er utrolig givende at gøre noget godt for andre. Nok lidt i stil med “giv dit eget liv dybde og mening, ved at gøre en forskel for andre”. Hvis du er trist, nede eller modløs, så forsøg at skabe smil på et andet menneskes læber, og mærk varmen inde i dig selv. Det du giver til andre kommer oftest tilbage til dig selv med fuld styrke. Hvis du kunne være interesseret i, at være frivillig hos os, eller kender nogen som kunne være interesseret, så send mig meget gerne en mail på mail@lifeliving.dk

For mig er www.ensom-nejtak.dk også et sted, hvor vi kan og bør berøre svære emner. Debatter er til for, at give grobund for samtale og for at få muligvis for, at dele sin egen overbevisning med andre. Måske bliver vi klogere på os selv, vi udfordrer vores holdninger, eller lærer noget nyt gennem dialogen. Uanset hvad, så vokser vi som mennesker i samspil med andre. 

Befinder du dig sommetider i situationer, hvor du ikke er dig selv tro mere, i forsøg på at gøre andre tilfredse? - helt okay, at svare uden at gå i detaljer, hvis det føles grænseoverskridende. Det er ved, at mærke og kende egne grænser, at vi bliver klogere på os selv. 
Er det vigtigt for dig, hvad andre mennesker mener om dig?
Oplever du selv, at få øget overskud ved, at gøre noget godt for andre?

Håber i har lyst til, at deltage i debatten - deltag præcis i det omfang du har lyst til. 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Spred budskabet

Del siden, så vi sammen kan forebygge og bekæmpe ensomheden

."Den usynlige hjælper"

Hvis du har behov for personlig vejledning til at komme videre.

Velkommen

Velkommen til Ensom-nejtak.dk
Du er meget velkommen til at informere os på mail@ensom-nejtak.dk, hvis du oplever fejl eller mangler. Benyt Jer af: support@ensom-nejtak.dk

Få indflydelse

Acute
Jeg modtager meget gerne ønsker om debatemner fra jer.
I skal endelig bare kontakte mig med ønsker og ideer. 
mail@ensom-nejtak.dk

hver dag!Husk at forsøge, at nyde det