Slap nu af....Nyd livet....Lad nu være med at overdrive så du får stress... skulle du ikke tage at slappe lidt af...ro på.
Der er mange måder, at sige det på, og jeg tænker alle bemærkninger er ment godt og venlidt. Men nogle gange kan det faktisk være, at du skal holde dig igang, starte nye projekter og være i fuld gang for netop at finde ro.
Stilhed og stillesiddende aktivitet kan være utrolig "larmende", hvis du har meget at spekulere på. Kender du til det? Endeløse samtaler i hovedet, som ligesom ingen ende vil tage. Alt bliver vendt og drejet og tænkt igennem alt for meget, hvor man nok havde mere brug for ro i hjernen og gang i kroppen. Det er energidrænende, at have det sådan, fordi man på ingen måder har ro, og det sluger alt energi. Der er bare ingen vej udenom. Det er op med kroppen, gang i noget aktivt, så hjernen kan holde lidt fri.
Her kommer lidt ideer til, hvad du kunne:
- havearbejde. Det skulle eftersigende være terapeautisk i forvejen, og så ser det godt ud når du er færdig. Har du ikke selv en have, så tilbyd din hjælp til et familiemedlem eller en ældre, som måske har svært ved at overkomme det hele selv. Det giver også en rar fornemmelse oveni.
- Gå en lang tur og udforske nye udeområder.
- Gå i skoven og begynd at samle ind til efterårets og vinterens dekorationer.
- Smut til stranden og samle sten med huller i.
- Hovedrengøring. Det er fantastisk når du er færdig, og gerne et stort projekt, da det griber om sig.
Hvis det virker uoverskueligt, at komme i gang, så forsøg med noget musik. Musik kan hjælpe i gang, da det ligesom vækker kroppen. Gerne musik med gang i.
Ønsker dig nogle fantastiske aktive dage med masser af RO.