Siden virker kun i landscape mode

Motion og dyr

Tirsdag, 9. august 2016 - 15:11 2 kommentarer

"Hunden er menneskets bedste ven" - "min hund er altid glad for, at se mig uanset hvad humør jeg er i, og hvordan min dag har været" - Jeg kan absolut tale med om, hvor meget det kan betyde i hverdagen, hvis man er så heldig at have en firbenet følgesvend. 
Vores dyr vil gerne være sammen med os uanset om vi har morgenhår, fået huset gjort rent eller om vi ikke føler vi slår til i hverdagen. Vi har før, under artiklen Motion, talt om vigtigheden af motion. "Hvis du er i dårlig humør, så gå en tur. Hvis du stadig er i dårlig humør, så gå en tur mere". Vi ved også, at det i praksis kan være svært, at komme afsted selvom vi godt er klar over, at det vil gavne. I artiklen "sundere og bedre alderdom med dyr" fra Dyrenes Beskyttelse, bliver der skrevet om, hvor stor en forskel det kan have, hvis din firbenet ven står og logrer ved døren. Hunden skal ud dagligt, motioneres og luftes. Det vil give anledning til, at tage traveskoene på, og gøre noget godt for både hund, sundhed og sind. 

Det er især også vigtigt, hvordan artiklen påtaler, at pulsen sænkes og blodtrykket falder ved positiv interaktion med dyr. Vi bliver roligere og gladere, af at være i selskab med dyr. Personligt tror jeg, at det også kan hænge sammen med vores måde, at slappe af på, når vi er i selskab med dyr. Vi kan være os selv, og stadig føle os elsket - vi behøver ikke præstere i samme grad, som når vi er sammen med andre mennesker. Læs mere her.

Kan du nikke genkendende til denne glæde ved dyr, så deltag meget gerne i debatten herunder - Gør dyr, eventuelt en hund, en forskel i dit liv? Hvad er din holdning til besøgshundeordningen?

Hvis du er så heldig, at have en hund ved din side, så klø den lidt bag ørerne. På med traveskoene og god tur ud i naturen. 

Nu siger kalenderen snart november mdr - gør det nogen forskel i forhold til for eksempel det at have en hund? Kommer du ud og får frisk luft og nyder naturen medmindre du har en, som logrer og skal luftes - gør det det nemmere at trække i vinterjakke, hue og hansker?

 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Spred budskabet

Del siden, så vi sammen kan forebygge og bekæmpe ensomheden

."Den usynlige hjælper"

Hvis du har behov for personlig vejledning til at komme videre.

Velkommen

Velkommen til Ensom-nejtak.dk
Du er meget velkommen til at informere os på mail@ensom-nejtak.dk, hvis du oplever fejl eller mangler. Benyt Jer af: support@ensom-nejtak.dk

Få indflydelse

Acute
Jeg modtager meget gerne ønsker om debatemner fra jer.
I skal endelig bare kontakte mig med ønsker og ideer. 
mail@ensom-nejtak.dk

Dejlig dag til dig!